Prisstigninger får Billund til at reducere planer på genbrugspladser
BILLUND: Billund Kommune må indskrænke sin plan om at renovere genbrugspladser på grund af stigende priser, skriver JydskeVestkysten.
Hvis alle ønsker på genbrugspladserne i både Grindsted og Billund skulle føres ud i livet, ville de estimerede omkostninger ende på mere end 72 millioner kroner. Da der kun er sat 50 millioner af, bliver kun pladsen i Grindsted ombygget og renoveret som planlagt, mens der i Billund alene bliver gennemført mindre renoveringer.
Politikerne satte oprindeligt 25 millioner kroner af til renoveringerne. Det blev senere forhøjet til først 28 millioner og senere 50 millioner kroner, men det viste sig altså langt fra at være nok. Ombygningen af pladsen i Billund har været i udbud, og her lød det laveste bud på 18,8 millioner kroner, hvilket er 65 procent højere end det forventede.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.